Ud af huset

 

forsamlingshusEfteråret har været en travl tid for os. Både i kaffebaren, men også fordi vi har været heldige at blive inviteret til flere arrangementer, hvor vi kan fortælle om vores kaffe og vores lille virksomhed. Det gør vi meget gerne!

På fødevaremarkedet “Kulinarisk Vestjylland” fortalte vi om vores gode kaffe ved en festmiddag lørdag aften. For nogle uger siden var det et iværksætterkursus i Syddjurs Erhvervscenter, som blev “udsat” for vores begejstring. Vi har også deltaget i et aftenarrangement i Vrinners forsamlingshus, hvor 85 deltagere havde valgt at bruge en fredag aften på at høre om lokale fødevarer. Forude venter et besøg fra en klasse fra Kalø Økologisk Landbrugsskole, som har faget “Innovation og iværksætteri”, og så skal vi forbi Ridehuset i Aarhus og fortælle om vores lille import af økologisk te fra Sydindien.

Ja! Et lille kafferisteri på Mols fører meget med sig :-)