Den nye høst

Mols Kafferisteri, direkte trade, direkte importEndelig er de nye kaffebønner ankommet fra Indien! Vi venter altid i spænding på at få fingrene i de nyhøstede kaffebønner

Kaffebønnerne er på havet i 46 døgn, før de lander på havnen i Aarhus. Herefter transporteres kaffen til vores fjernlager i Herning – og det er her vi henter sækkene ud fra efterhånden, som vi skal bruge kaffebønnerne.

Friske kaffebønner er nærmest mosgrønne og dufter af korn. Når de har ligget et par måneder, så bliver de mere gule i farven og duften forsvinder gradvist. Det er altid noget særligt at hente de første sække af årets høst, lave en ristning og prøvesmage de nye bønner.

I slutningen af maj får vi vores første sending fra Guatemala – og det glæder vi os meget til!